Derfor skal du integrere CRM-systemet med en cloud-baseret telefonomstilling (cloud PBX)

Det er almindeligt at koble dit CRM-system sammen med IT-værktøjer som jeres forretningssystem, e-mailklient, hjemmeside og markedsføringsplatform. Men vidste du, at det også er muligt at koble din cloud PBX sammen med dit CRM-værktøj? Hvis dette er nyt for dig, fortæller vi dig med glæde mere om, hvad det betyder, og hvorfor det burde være en selvfølge at sammenkoble to af jeres vigtigste IT-systemer.

De fleste virksomheder har en form for telefonomstilling, men en cloud PBX giver virksomheder en platform, hvor de kan samle al slags kommunikation på ét sted. Ud over gode gamle telefonopkald tilbyder cloud PBX også videoopkald, tale- og videobeskeder, sms, gruppechat, konferencegrupper og meget mere. Kort og godt er det et kraftfuldt værktøj til al slags kommunikation – intern såvel som ekstern. Og ligesom med et CRM-system hjælper cloud PBX’en dig med at opbygge rigtig gode relationer.

Fordelene ved at koble CRM-systemet til en cloud PBX

En integration mellem dit CRM-værktøj og en cloud PBX giver ikke bare jeres medarbejdere værktøjer til at arbejde mere effektivt. Det gavner også jeres kunder, som takket være integrationen kan få hurtig hjælp, når de kontakter jer. Samtidig giver det ledelsen mulighed for at arbejde mere datadrevet med analyse og feedback, så virksomheden kan styres i den rigtige retning og blive mere effektiv over tid.

Kundeoversigt på et øjeblikte

Når du sammenkobler dit CRM-system og cloud PBX får du de tilgængelige oplysninger direkte op på skærmen, når du modtager et opkald. Dette giver dig fuld kontrol over vigtig information om dem, der ringer, såsom navn og virksomhed, hvilke produkter/ydelser de har, hvad de tidligere har fået hjælp til og meget mere. Dette giver modtageren af opkaldet et godt grundlag for at møde kunden på bedste vis og sørge for, at vedkommende får den hjælp, de har brug for på et øjeblik. Dette gør det ikke bare lettere for medarbejderne; det bidrager også til både kortere ventetid, kortere opkald og i sidste ende mere tilfredse kunder, fordi de hurtigt får hjælp.

Enklere sagsstyring

Sidder du i kundeservice og modtager et opkald fra en kunde, som har brug for hjælp til noget, som du ikke med det samme selv kan hjælpe med, så kan du nemt håndtere det ved at rapportere sagen i dit CRM-system og videregive den til den kollega, der er bedst egnet til at løse problemet. Med en kobling til den cloud-baserede telefonomstilling får du automatisk kundens oplysninger op på skærmen, når kunden ringer, og du kan registrere sagen med det samme. Hvis en kunde ringer for at følge op på en sag, kan du også med det samme se, hvilken sag det drejer sig om, og dermed kan du hjælpe dem hurtigt. Tal lige om nem sagshåndtering!

Vil du vide mere om, hvordan du kan forbedre din sagsbehandling?

Mindre administration

Når du modtager et opkald fra en kunde, som har brug for hjælp, er det en selvfølge at notere alt vigtigt, der er blevet sagt og aftalt, i CRM-systemet. Men hvor skønt ville det ikke være at slippe for at lede efter den virksomhed eller person, du taler med, inden du kan skrive dine noter ned? Med en integration til jeres cloud PBX hører den slags administration fortiden til. Hvis telefonnummeret, der ringer, allerede er registreret i CRM-systemet, dukker både navn og oplysninger direkte op på skærmen, så du kan begynde at tage noter med det samme.

Superhurtigt opkald

Når du ringer rundt til mulige kunder for at booke salgsmøder, bruger du med stor sandsynlighed alt for meget tid på at indtaste hvert telefonnummer manuelt – medmindre du har dit CRM-system tilkoblet din cloud PBX. Slip for at indtaste lange telefonnumre eller lede i kontaktlisten på din mobil. I stedet kan du finde og ringe op til en kontakt direkte fra CRM-systemet. Lyder det ikke skønt?

Suveræn intern kommunikation

Forhåbentlig har du aldrig ringet til en kunde for at lave en pitch og fået svaret, at de for netop en uge siden blev kontaktet om det samme af en af dine kolleger. Desværre sker dette alt for ofte hos virksomheder, der ikke har et struktureret sted at samle historik og oplysninger om deres kunder. En integration mellem jeres CRM-system og cloud PBX gør det nemmere for medarbejderne at registrere alle slags kunde-interaktioner, og dette giver kollegerne mulighed for at se, hvem der sidst talte med kunden og hvad der blev diskuteret. Ud over opkaldshistorik kan du også gemme optagede samtaler og talebeskeder i CRM-programmet, så al vigtig information kan findes. Du slipper for at lede efter kundeoplysninger i forskellige systemer og excelfiler, så du i stedet kan bruge tiden på at opbygge kunderelationer.

Grundlag for analyse og BI

En kobling mellem virksomhedens omstillingssystem og CRM-systemet giver jer et fantastisk grundlag for at arbejde mere datadrevet. Integrationen gør det muligt at analysere for eksempel hvor lang tid sælgerne bruger på en bestemt kunde, eller hvor ofte en kunde ringer til kundeservice. Dette kan danne grundlag for at forstå kunderne og identificere mulighederne for forbedring. Hvilke kunder bruger kundeservice mest og har måske behov for mere undervisning? Har I sælgere, som har lange salgssamtaler, som aldrig fører til en handel, og hvad kan I i så fald gøre ved det?

Ved hjælp af vigtige salgs- og kundedata fra jeres omstillings-CRM-integration kan I følge op på KPI’er og nemt producere analyser og data, der hjælper jer med at styre virksomheden derhen, hvor I vil, og drive forretning mere effektivt over tid.

Derfor er en integration et klart valg

Som du kan se spares der både tid og penge for medarbejderne, når man integrerer et CRM-værktøj med en cloud PBX. Og ikke nok med dét giver det også mere tilfredse kunder og et mere effektivt sted at følge op på og styre virksomheden i den rigtige retning.

Hos Lime bruger vi selv Telavox i vores daglige arbejde, og selvfølgelig er det integreret med vores Lime CRM. Integrationen gør hverdagen nemmere for vores kundeservice og vores sælgere, og giver os værktøjerne til at kommunikere effektivt med både kunder og kolleger på flere forskellige markeder. Vi har også flere kunder, som har valgt at integrere deres Lime CRM med Telavox, og der har vi hjulpet dem med at håndtere integrationen selv, så de har kunnet komme i gang med sammenkoblingen så problemfrit som muligt.

Vil du vide mere om, hvordan Lime CRM integreres med Telavox?

Hvad venter du på?

Der er ingen tid at spilde! Lad os finde den løsning, der vil hjælpe dig med at få flere kunder og gøre eksisterende til loyale ambassadører i dag.