Hvad er churn og churn rate?
Churn er et udtryk, man ofte hører inden for erhvervslivet, men hvad dækker det egentlig over? Når en eksisterende kunde stopper med at handle hos en virksomhed og afslutter sin relation til virksomheden, plejer man at kalde det for churn. Churn rammer alle virksomheder og organisationer før eller siden, uanset størrelse.
En virksomheds churn rate er en måling af hastigheden af churn over en specifik tidsperiode, for eksempel fra 1. januar til 31. december. Det er vigtigt at forstå, hvordan churn og churn rate fungerer, hvis man vil have et indblik i, hvor sund virksomheden er. En høj churn rate er tegn på, at kunderne ikke er tilfredse med virksomheden, hvilket kan føre til færre handler og en lavere omsætning. Har man en bedre forståelse af, hvad der kan påvirke virksomhedens churn og churn rate, kan man også forbedre sine kunderelationer.
Vil du vide mere om churn?
Med et CRM-system kan du centralisere dine data
En af de største fordele ved et CRM-system er, at systemet gør det muligt at håndtere alle kundedata i én og samme database. I stedet for f.eks. at have kundeinformationer i ét system og markedsføringsinformationer i et andet kan man nemt samle det hele i et samlet CRM-system. Med et 360-graders overblik over kunden bliver det nemmere at få indsigt i kundens behov, hvordan denne interagerer med virksomheden, hvilke problemer der opstår, samt hvilken feedback kunden har givet virksomheden. Ved at have en central kilde til al kundeinformation bliver det nemmere for virksomheder at se, hvilke muligheder der er for at forbedre kundeoplevelsen og mindske churn.
Gør kommunikationen mere præcis
Med et CRM-system kan virksomheder nemt segmentere deres kundebase efter forskellige kriterier såsom tidligere indkøb, omsætning eller f.eks. geografisk placering. Ved at segmentere kunder kan man skabe mere relevante informationer og kampagner til hver segmentering. Hvorfor sende et kampagnetilbud på skriveborde til en kunde, der netop har købt et skrivebord? Havde det ikke været langt smartere at sende kunden et tilbud på kontorstole eller tilbehør til skriveborde? Med denne type kundesegmentering kan du også se, hvilke kunder der ikke har handlet hos dig i et stykke tid, ligesom du kan se, hvem der bruger færre penge hos dig. Ved at identificere denne type signaler kan du spotte, hvilke kunder der kan være på vej væk fra din virksomhed, og dermed kan du give dem ekstra opmærksomhed for at reducere din churn.
CRM gør det muligt at forbedre kundekommunikationen
En effektiv kundekommunikation er en vigtig del af det arbejde, man kan gøre for at beholde sine kunder. Lime CRM giver virksomheder mulighed for at blive mere effektive i deres kundekommunikation ved hjælp af f.eks. mailkampagner, nyhedsbreve og personlig opfølgning. Lime CRM kan hjælpe virksomheder med at sende relevante ting såsom onboarding-mails, opdateringer om produkter eller personlige kampagner på det rette tidspunkt til deres kunder. Denne type relevant kommunikation kan hjælpe med at holde kunden engageret i virksomheden og dens produkter.
En forenklet administrations- og salgsproces
Med et CRM-system bliver det nemmere at håndtere administrative opgaver såsom kundeaftaler, tilbud og ordrebehandlinger. Man kan se, hvornår kontrakter udløber, sende korrekte og aktuelle tilbud ved hjælp af CPQ eller administrere andre forretningssystemer via indbyggede integrationer og add-ons til sit CRM. Ved at centralisere informationshåndteringen undgår man dobbeltarbejde i flere systemer samtidigt. Et CRM-system forsyner salgsafdelingen med den nødvendige information for at kunne håndtere kunderne på bedste vis og mindske deres churn. At opdatere kundeoplysninger direkte under samtalen, se tidligere kontakter med virksomheden eller sende kundeundersøgelser for at indsamle feedback, er alle værdifulde værktøjer, som kan bruges til at forbedre kundeoplevelsen. Alt bliver gemt, og kunden vil føle sig mere værdsat!
Ønsker du at forenkle jeres tilbudshåndtering?
Træf datadrevne beslutninger
De fleste CRM-systemer har indbyggede funktioner til rapportering og analyse. Ved hjælp af BI-værktøjer og tilpassede rapporter kan man få indsigt i kundernes adfærd og bruge disse informationer til at træffe bedre datadrevne beslutninger. Anvender man CRM-systemet til dataanalyse af sine kunders adfærd, bliver det nemmere også at forudse deres behov. For eksempel kan I som virksomhed identificere, hvilke kunder der har en øget risiko for churn og være proaktive ved at prøve at vende tendensen, inden det er for sent. Eller hvad med at følge op på jeres churn rate over tid for at se, om de tiltag, I iværksætter, reelt giver den ønskede effekt?
Hvorfor ikke anvende data til at se, hvilke muligheder I har for mersalg til eksisterende kunder? Ved at analysere dine kundedata kan du bruge dit CRM-system til at identificere, hvilke kunder der kan være interesserede i andre af din virksomheds produkter eller tjenester. Arbejd proaktivt, og kontakt kunderne med et tilbud, der er svært at sige nej til! Jo mere du kan knytte kunden til din virksomhed, desto nemmere bliver det for kunden at blive hos dig og fortsætte med at købe din virksomheds produkter eller tjenester.
Opdag, hvordan Lime BI kan hjælpe dig med at træffe bedre beslutninger!
Lad Lime CRM hjælpe dig på vej
At CRM-systemer er vigtige til reducering af churn og churn rate er med andre ord tydeligt. Ved at centralisere data, forbedre måden, man kommunikerer med sine kunder på, samt skabe forudsætningerne for bedre interne rutiner, bliver det nemmere at skabe en ensartet kunderejse, der er med til at mindske churn. Et CRM-system giver virksomhederne de rette værktøjer til at kunne identificere problemer, før de opstår, så man bliver i stand til at arbejde proaktivt med, hvordan de kan mindske deres churn.
Det er med andre ord ret indlysende, hvorfor man skal have styr på sin churn – det er ikke noget, man bare kan ignorere. Brug et CRM-system til at få en bedre kundeindsigt, opbygge bedre kunderelationer og skabe en kundeoplevelse i verdensklasse. Ved at gøre denne slags tiltag øger du kundeloyaliteten, hvilket øger omsætningen på længere sigt.
Lad os vise dig, hvad Lime CRM kan gøre for at mindske din churn!
Hvad venter du på?
Der er ingen tid at spilde! Lad os finde den løsning, der vil hjælpe dig med at få flere kunder og gøre eksisterende til loyale ambassadører i dag.